Generalforsamling og legedag

maj 8, 2023

Kære forældre, elever og alle andre skønne Kastali’a medlemmer

Bestyrelsen har besluttet at flytte generalforsamlingen til d. 14. maj, som det kan ses under §6 så skal generalforsamlingen afholdes hvert år inden den 1. maj, men i håb om rigtig dejligt vejr og stor deltagelse til generalforsamlingen har vi valgt at flytte datoen til efter den 1. maj. Vi håber ingen har indsigelser mod dette.

Vi håber at se rigtig mange af jer forældre. Vi fortæller bl.a. om året, der er gået på Kastali’a – og tiltag på vej. Og har du ideer eller respons til teaterskolen, så er det helt oplagt at komme til generalforsamlingen.

KASTALI’AS GENERALFORSAMLING ER D. 14. MAJ KL. 14.00 -16.30.

I TØJHUSHAVEN OG PÅ KASTALI’A

Kl. 14.00 Eleverne samles ved Underværket og går i Tøjhushaven, hvor de sammen med voxne fra Kastali’a leger deres ynglings lege. Forældre samles på Kastali’a, hvor de afholder generalforsamling.

Kl. 15.00 Forældrene er færdige med generalforsamlingen og gør kaffe, te, saft og kage klar og går i parken. I parken hygger vi med kage og drikkelse, herefter er der fælles lege for alle frem til kl. 16.30 hvor vi siger RIGTIG GOD SOMMER og PÅ GENSYN.

Vi glæder os til at se jer

Hilsen bestyrelsen Sys, Marie, Louise, Anna, Allan, Tommy (og alle de voxne på Kastali’a)

§6 Generalforsamling:

Der afholdes generalforsamling hvert år senest 1. maj. Der indkaldes skriftlig til generalforsamling senest 2 uger før dennes afholdes. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

I tilfælde af stemmelighed afholdes omvalg. Er der igen stemmelighed sker det ved lodtrækning ved personvalg. Hvis der stemmes om et fremsat forslag kræves absolut flertal ellers bortfalder forslaget.

Dagsorden til generalforsamling:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens og den dagligledelses beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse og 2 bestyrelsessuppleanter
  7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  8. Eventuelt

Tilmelding nødvendig: Meld dig & dit barn til generalforsamlingen/leg i Tøjhushaven via en sms på tlf. 28 83 23 42 eller linket inde på Facebook – inden den 10. maj

HVIS DU VIL BAGE KAGE, GI’ BESKED….. TAK

Husk at skrive elevens navn og hold nr. og antal børn og voksne.