CHoice – “dit valg – dit liv”

The choice project is described in the local newspapers:

http://dinavis.dk/nyheder/2018/01/31/kastalia-vaerter-internationalt-samarbejde/
2017/2018
Teaterskolen Kastali’a vil lære unge noget om at tage de rigtige valg i livet for at undgå afhængighed i et internationalt samarbejdsprojekt. CHOICE-projektet er baseret på en ikke-formel læringsstil for elever i alderen 13-18 år, der skal inddrages i skoleplanerne og tager sigte på at bruge drama til at forhindre afhængighed af internet, stoffer og gambling. Teaterskolen Kastali’a har udviklet et undervisningskoncept med en øvelsesmanual, der træner de unge i større selvbevidsthed og selvværd, relationer, emotionel bevidsthed og empati ved hjælp af dramaøvelser. CHOICE er et internationalt samarbejdsprojekt støttet af EU’s Erasmus+ program, om forebyggelse af unges afhængighed af stoffer, internet og online gambling med partnere fra Danmark, Spanien, Irland, Slovenien, Polen og Italien. Disse partnere har arbejdet sammen i CHOICE-projektet fra oktober 2016 til december 2018.

Unge og afhængighed

Ifølge europæiske eksperter er der et stigende antal af unge europæere, der begynder at udvikle afhængighedsbaserede livsstile. Afhængighed er stigende i Europa. Og EU definerer nu ”afhængighed” som en af de største sociale udfordringer Europas ungdom står overfor. Derfor er det yderst vigtigt at forstå, hvad det er for situationer i unges liv, der kan føre dem ud i afhængighed og hvilken indflydelse afhængighed kan have på deres liv og hvordan de kan støtte deres venner. Et stigende antal unge er ude af stand til at kontrollere deres brug af stoffer, teknologi og gambling. Eksperter advarer mod det stigende antal misbrugere. Hver tiende unge europæer er afhængig af lovlige eller ulovlige rusmidler, og næsten en femtedel af Europas nuværende sundhedsudgifter er afhængighedsrelaterede; så det er nødvendigt at forstå, hvilke er de vigtigste situationer, der kan føre til afhængighed og uddanne unge om, hvordan de kan træffe deres egne valg og undgå situationer, der udsætter dem for misbrug. De skal også forstå, hvordan afhængighed kan påvirke deres liv og hvordan de kan støtte deres venner. For målgruppen er afhængighed af stoffer ifølge lokale SSP-konsulenter i Danmark for nedadgående. Men afhængigheden af internettet og sociale medier er stærkt stigende, og det er et ganske nyt fænomen i vores samfund, som vi endnu ikke kender omfanget eller konsekvenserne af. Allerede nu ser vi dog nogle af de første symptomer som f.eks. mere stress, angst og ensomhed blandt unge og manglende sociale kompetencer, hvilket gør CHOICE-projektet yderst relevant. Ved hjælp af dramaøvelser har de unge deltagere mulighed for at påtage sig og spille forskellige roller fra deres ungdoms virkelighed. De vil få en legemlig og kropslig og følelsesmæssig oplevelse, der forhåbentlig vil gøre det muligt for de unge at træffe de rigtige valg i deres liv og undgå situationer, hvor de udsættes for et misbrug. Når de tre forskellige afhængigheder af internet, onlinegambling og stofmisbrug er forbundet i CHOICE-projektet, er det fordi hjerneforskningen viser, at det er nogle af de samme processer, der sker i vores hjernes belønningscenter. Når dopaminvirkningen øges, får det os til at føle os veltilpasse og glade og disse behagelige følelser motiverer os til at vælge den samme handling igen og igen, hvilket let kan fører til afhængighed.

Mere om CHOICE

CHOICE-projektet har til hensigt at identificere og fremme innovative tilgange for udskolingselever og studerende på ungdomsuddannelserne, for at fremme og systematisere styrkende praksis for elevernes valg mod internet, stoffer og spilafhængighed. Projektet har en etisk base, der involverer eksperter inden for forskellige fagområder, som lærere, aktører, læger, psykologer, filosoffer, undervisere, livscoachere og socialarbejdere, der vil interagere og støtte studerende gennem hele aktiviteten. Eleverne deltager i teaterworkshops og gennem livsteater (mere herom senere) vil de have mulighed for at øge deres selvværd, hvilket er det væsentlige redskab til at træffe det rigtige valg. Projektet præsenterer et etisk valg ved at vælge positive adfærd, når de konfronteres med potentielt risikable situationer og opretholde selvværd, selvom eksternt pres kan føje til risikofaktorerne. (Valg af beskæftigelsesmuligheder, uddannelse, sport og sund leve som eksempler på forebyggelse af afhængighed). I slutningen af ​​forløbet vil eleverne have erhvervet mere viden om problemerne i forbindelse med brug af stoffer, teknologi og gambling; desuden vil de forhåbentligt også have opnået stor selverkendelse og selvværd. Det er vigtigt at formidle viden med en følelsesmæssig baggrund såvel som at støtte den enkelte. Forløbet fokuserer på dramaøvelser som redskab til at skabe bevidsthed hos de unge om de valg, de træffer, der kan føre til afhængighed af stoffer, internet og onlinegambling. Læringskonceptet handler om, at træne de unge i håndtering af egne og andres følelser, deres relationer, sociale kompetencer og selvtillid. Som voksen underviser skal du ikke være specialist i drama, men have modet til at bruge de anviste øvelser i samarbejdet med de unge. Du lærer at facilitere en kropslig og følelsesmæssig oplevelse og forståelse, hvor eleverne ved hjælp af dramaøvelser får mulighed for at udvikle deres bevidsthed og træne sociale færdigheder.

Livsteater

Til dette har Teaterskolen Kastali’a udviklet en dramapædagogisk model og et undervisningsmateriale. Denne model tager udgangspunkt i en metode kaldet livsteater baseret på en teaterpædagogik, som skiller sig ud fra normal dramaundervisning, der oftest fokuserer på teatermæssige metoder, teori og praksis med skuespilkompetencer. Livsteater bygger på drama baseret på deltagernes livserfaringer, hvilket gør processen meget personlig og fortrolig med stor potentiale for personlig udvikling og selvbevidsthed. Livsteater bruger de erfaringer og oplevelser, de unge har med i deres egen rygsæk. Dette giver nærvær og større forståelse for de unge i de forskellige øvelser. Undervisningsmaterialet med livsteater er en øvelsesmanual, der træner de unge i større selvbevidsthed og selvværd, relationer, emotionel bevidsthed og empati ved hjælp af dramaøvelser.

Et to-årig projekt

Faserne i det internationale Erasmus+projekt som Teaterskolen Kastali’a har været en del af består af seks faser, hvor IO i det følgende er forkortelsen for Intellectual Output; de enkelte faser overlapper tidsmæssigt hinanden: IO1 (oktober 2016-marts 2017): Indledende møde afholdt i Polen med efterfølgende spørgeskemaundersøgelser i de forskellige lande om emnet. Derefter skete der et analysearbejde af målgruppen i alle seks involverede lande. IO2 (april 2017-marts 2018): Anja, Lisbeth og Jan fra Teaterskolen Kastali’a udviklede “Choice Drama Education Model/Choice Dramapædagogisk Model” og undervisningsmateriale samt en lærervejledning. Dertil afholdte Anja og Jan et 24-timers kursus i Spanien med introduktion af materialet til 36 lærere fra de forskellige lande. Fra Randers og omegn deltog undervisere og lærere fra Randers Ungdomsskole, Lilleskolen, Vestervangsskolen og UngNorddjurs. Den 31. januar og 1. februar 2018 var Teaterskolen Kastali’a værter for et internationalt møde med gæster fra de seks forskellige lande: Slovenien, Italien, Spanien, Irland, Polen og Danmark. De udenlandske samarbejdspartnere gæstede Randers for at planlægge projektets kommende faser. Januar-juni 2018: Undervisningsmaterialet færdigbehandles og er oversat til de forskellige landes sprog. IO3 (oktober 2017-august 2018): Lærerne der har været på kursus i Spanien skal hjem i klasserne i lokalområderne og bruge materialet. I disse workshops indgik der en monitorering af lærerne. Samtidig er det også her undervisningsmodellen som ringe i vandet blev spredt ud til endnu flere skoler, lærere, forældre og ikke mindst de unge. I løbet af foråret 2018 blev CHOICE implementeret ude på lokale skoler i de seks lande for de ældste klasser faciliteret af de lærere, der har været på kursus. IO4 (maj 2018-august 2018): Der afholdtes lokale 24-timers kursusforløb i CHOICE-materialet i alle seks lande, så “Choice Drama Education Model ” spredes ud til endnu flere brugere.. I Danmark deltog tolv undervisere fra Randers og Århus. IO5 (maj 2018-november 2018): Her skal vi have udviklet undervisningsmaterialet med videodokumentation, onlineredskaber etc. IO6 (oktober-december 2018): Nationale konferencer i alle seks lande med involvering af eksperter og til udbredelse af projektresultaterne, samt et evalueringsmøde for alle partnere i Italien. Hele projektet afsluttes med nationale og internationale rapporter i december 2018.

Samarbejdspartnere

De otte internationale samarbejdspartnere fra seks forskellige lande i CHOICE projektet er: Wyższa szkoła biznesu i nauk o zdrowiu (WSBINOZ) fra Polen; Euroaccion fra Spanien; TUCEP – Tiber Umbria Comett Education Programme, Instituto Comprensivo Perugia 8 og Liceo Scientifico fra Italien; IVIZ Institute fra Slovenien; EQUAL Ireland fra Irland og Teaterskolen Kastali’a fra Danmark. Projektet er støttet af ERASMUS+ programmet.

The choice project is described in the local newspapers:

https://ugeavisen.dk/randersonsdag/Teaterskole-laerer-unge-at-forebygge-afhaengighed/artikel/342408 http://dinavis.dk/nyheder/2018/01/31/kastalia-vaerter-internationalt-samarbejde/